Forretningsbetingelser

I FRIDAY sælger vi vores tid

Tiden omsætter vi til idéer, viden og løsninger – og når vi bruger tid for vores kunder, sætter vi alle vores kompetencer i spil. Vi spilder med andre ord ikke tiden, for den er vores vigtigste – og sammen med de resultater, vi skaber – eneste handelsvare.

Vores betingelser er enkle: Vi arbejder ikke gratis. Når vi ind i mellem alligevel gør undtagelser, er det kun for nogle få udvalgte ikke-kommercielle kunder, der selv arbejder for at gøre verden til at bedre sted. Vi fakturerer i forhold til medgået tid. Vores timepriser differentierer i forhold til opgavens karakter og hvem, der udfører opgaven. 

Vi tilsigter, at vores prisniveau ligger i den nederste del af øvre kvartil i forhold til markedet. Vores aktuelle timepriser kan oplyses for den enkelte opgave. I enkelte tilfælde kan vi aftale et resultat-orienteret honorar. Dette aftales særskilt. Vi fakturerer for udført arbejde ved månedens udgang.